Mød partnerne
Berit Urup Hankelbjerg
"Mod og nysgerrighed er afgørende ingredienser når organisationer lykkes med deres strategi. Mod til at være ærlig, stille sig i stormen, prioritere og skabe klarhed om retningen – og nysgerrighed til at lytte til både medarbejderne, samarbejdspartnere og ikke mindst kunden/borgeren"

Konsulentprofil
Berit Hankelbjerg brænder for at hjælpe organisationer med at skabe transparens i komplekse forandringsprocesser. Hun insisterer på, at tydelighed og ærlighed er nøglen til at lykkes. Det er med den tilgang, hun omsætter strategi til handlinger, der skaber varig forandring.
Hun er efteruddannet i adfærdsdesign, hvilket giver hendesarbejde en stærk kobling fra strategi til konkrete handlinger og vaner. Hun hjælper organisationer med at ændre deres måde at arbejde på – ikke kun i ord og planer, men i praksis, hvor det mærkes i hverdagen.
"Jeg hører ofte mig selv sige til ledere og samarbejdspartnere: ”i mangel af bedre – sig sandheden”
Med over 20 års erfaring i at navigere i komplekse organisationer skaber hun klarhed, retning og energi – også når forandringerne gør ondt. Hun er kendt for at kombinere strategisk skarphed med stærk facilitering og en evne til at skabe et trygt rum, hvor man kan adressere det vigtige. Berit går ikke rundt om elefanten, men hjælper ledere og teams med at navigere og tage de svære samtaler.
Med tung ballast i at coache og træne ledere på alle niveauer ved Berit, at når organisationer lykkes med forandringer, så handler det i bund og grund om at skabe mening. Når vi som mennesker kan forbinde visioner og mål med daglig praksis, opstår retning, ejerskab og energi – måske endda magi.
Berit er uddannet cand. Mag i psykologi og uddannelsesstudier. Hun har videreuddannet sig som adfærdsdesigner og har et hav af certificeringer, herunder i adskillige personlighedstest, coaching, projekt-og procesledelse mv. Hun har skrevet en række artikler om bl.a. adfærdsdesign, læringskultur i organisationer, agilitet i HR m.fl. Hun har erfaring fra både det private og den offentlige sektor.