Mød partnerne

Kaya Friis

Studentermedhjælper

"At drive en sund organisation er som at tage hånd om en levende organisme. Der skal lyttes til hele systemet – ikke kun til de stærkeste eller mest synlige dele. Den skal kunne rumme alle og mærkes af alle. For mig er det fundamentet for en organisation, der er bæredygtig både menneskeligt og organisatorisk."

Medarbejderprofil

Kaya er optaget af, hvordan organisationer kan skabe værdi, der rækker ud over den klassiske bundlinje. Med en akademisk baggrund inden for business og socialøkonomisk virksomhedsdrift interesserer hun sig særligt for krydsfeltet mellem strategi, mennesker og samfund – og for, hvordan organisationer kan udvikle sig på en måde, der både giver forretningsmæssig mening mens det bidrager positivt til den verden, de er en del af.

Kaya er særligt nysgerrig på de mennesker og strukturer, der former organisationers udvikling. Hun interesserer sig blandt andet for bæredygtighed, organisationsadfærd og ligestilling og trives med at dykke ned i data og komplekse problemstillinger, finde mønstre og omsætte dem til indsigter, der kan bruges i det videre strategiske arbejde. Hun er optaget af, hvad der driver en problemstilling, og af at analysere den fra forskellige perspektiver med blik for både mennesker, forretning og samfund.

Kaya læser en kandidat i Social Entrepreneurship and Management på Roskilde Universitet og har en bachelor i Business Administration and Service Management fra Copenhagen Business School med en minor i Tourism & Hospitality. Under sin bachelor læste hun desuden et semester på Desautels Faculty of Management på McGill University i Canada.