Center for Mental Sundhed

Center for Mental Sundhed, Københavns Kommune

Når flere københavnere oplever mental mistrivsel, stiger behovet for Center for Mental Sundheds tilbud. Men hvordan kan ledelsen sikre stabil drift og skabe en fælles strategisk retning, samtidig med at organisationen vokser og forandrer sig?

Kunde
Center for Mental Sundhed
Kundekontakt
Fokus
Vækst og udvidelse

Situation

CMS stod med den udfordring, at flere og flere københavnere mistrives og derfor trækker på centerets kompetencer. Centeret ser derfor ind i en fremtid med budgetforøgelse, udvidelse af kapacitet, nye tilbud samt flytning af dele af centeret til ny lokation. Med den hastige vækst og udvidelse af centerets kapacitet, var der brug for fokus på sikker drift, og fælles strategisk retning, som sikrede at centeret kom op på en større klinge i forebyggelsesarbejdet. Det indebar bla. mulige tilpasninger i forhold til det organisatorisk set-up samt tydelige prioriteringer ift. samarbejde med såvel interne som eksterne aktører om strategiske indsatser og projekter.

Bred involvering

For at få et godt afsæt for strategien blev en lang række både interne og eksterne aktører, samt ledelse og medarbejdere involveret i at beskrive styrker og strategiske muligheder. Direktører og chefer på forvaltningsniveau i kommunen blev involveret løbende med deres perspektiver i processen og godkendte strategidokumentet. De interne og eksterne aktører blev involveret både gennem individuelle- og gruppeinterview, samt workshops, hvor ledelsen lyttede, modtog feedback og fremlagde deres tanker og idéer på centerets styrker og strategiske potentialer.  

Fælles retning

På baggrund af de mange forskellige input blev der skabt et strategisk afsæt med mission, vision og fire strategiske pejlemærker med tilhørende målsætninger og strategiske initiativer. Pejlemærkerne handlede om lighed i mental sundhed for borgerne, sammenhængende og virkningsfulde borgerforløb, brobygning til- og partnerskaber med civilsamfundsaktører og en styrket rolle som videns- og kompetencecenter - fagligt fyrtårn.

Adfærdsændringer

Medarbejderne blev engageret i et realiseringsforløb, hvor de i dialog med ledelsen tog det primære ansvar for at igangsætte konkrete prøvehandlinger og teste ændringen af adfærd på hver af de strategiske pejlemærker indenfor en periode på 100 dage, igen med bred involvering af interne og eksterne samarbejdspartnere.

‍

I forbindelse med samarbejdet, udviklet CMS en one-pager, hvis formål har at give alle et hurtigt overblik over strategiens grundpiller, herunder sammenhængen mellem de enkelte dele.

Eksempel på en strategisk one-pager fra Center for Mental Sundhed
Cases

Se flere cases

Realisering af ældrereformen med øje for de mange forskellige perspektiver og ønsker
I Slagelse Kommune realiseres ældrereformen via en mangfoldighed af aktiviteter, som inddrager borgere, politikere, ledere og medarbejdere.
Strategisk udviklingsforløb for 200 ledere på alle niveauer
Frederikssund Kommune har styrket den strategiske ledelseskraft på tværs af organisationen med afsæt i "Sammen om Frederikssund" som fælles udgangspunkt for samarbejdet med borgere, virksomheder og internt i kommunen.
Strategisk ledelsesudvikling i Orkla Danmark
”Sammenhængskraften, ledelseskraften og handlekraften er styrket i Orkla Danmark som resultat af lederudviklingsforløbet på tværs af alle lokationer og ledelsesniveauer."