Thomas Gedde Højland
Direktør & Partner, Resonans A/S
Anne-Mette Scheibel
Partner, Resonans A/S

Potentiale i samarbejde med civilsamfundet

I samarbejde med Fremfærd Sundhed og Ældre og Viden På Tværs har vi i Resonans afdækket 6 cases fra de danske kommuner, der viser, hvordan samarbejde mellem kommune og civilsamfund på ældreområdet kan se ud i praksis. Formålet er at give inspiration og konkrete greb til at tilrettelægge og udvikle samarbejdet bedst muligt. Baggrunden er ældrelovens tredje bærende værdi om civilsamfundssamarbejde og de politiske visioner og principper for frivillighed i den enkelte kommune.

Kilde: Guldborgsund Kommune

De seks kommune-cases er:

  • Svendborg Kommune: Idræts- og bevægelsesfællesskaber og tæt samarbejde med civilsamfundet
  • Kolding Kommune: Demensvenlige lokalsamfund og modning af samarbejde med civilsamfundet
  • Roskilde Kommune: Social henvisning og brobygning ud mod civilsamfundet
  • Assens Kommune: Strategisk og organisatorisk forankring af frivilligheden
  • Guldborgsund Kommune: 16 åbne mødesteder med attraktive aktiviteter og fællesskab
  • Københavns Kommune: Relationel guidning - en ny vej ind i fællesskaber

Svendborg Kommune

Idræts- og bevægelsesfællesskaber

"Alle skal have mulighed for at være med i fællesskaber og være med i bevægelse."

I Svendborg Kommune er der sat fokus på den fysiske trivsel blandt plejehjemsbeboere, da mange mangler bevægelse og motion i hverdagen, og medarbejderne mangler tid og ressourcer til at prioritere bevægelsesaktiviteter.

Derfor har kommunen indgået et samarbejde med Svendborg Senior Idræt, som med sine 1.600 medlemmer bidrager med frivillige til kommunens 15 plejecentre. Alle plejecentre er blevet idrætscertificerede, og både medarbejdere og frivillige har modtaget undervisning, så de bedst muligt kan støtte beboerne. Målet er, at alle beboere får mulighed for at indgå i fællesskaber med fokus på bevægelse og motion.

En central del af indsatsen har været at skabe fælles forståelse og ejerskab gennem uddannelse, dialog og tydelig rollefordeling. Udpegede tovholdere styrker samarbejdet mellem plejecentre og forening, og erfaringen viser, at ledelsesopbakning, klar forankring i kerneopgaven og et godt værtskab over for de frivillige er afgørende for at lykkes.

Kolding Kommune

Demensvenlige lokalsamfund

I Kolding Kommune har man udviklet modellen Selvværd og Sammenhæng, som bygger på fem leveregler, der tydeliggør, hvilke handlinger, der skal til i hverdagen, for at skabe selvværd og sammenhæng for borgerne. I praksis betyder modellen, at plejehjemmene ikke kun arbejder med demensfaglighed internt, men også rækker ud i lokalområdet, da mange borgere lever med demens i eget hjem i flere år.

"Målet er at styrke tryghed og viden om demens i nærmiljøet."

Som en konkret afprøvning har kommunen indgået samarbejde med en lokal folkeskole, hvor elever deltager i omsorgsvalgfaget “Lev med de gamle”. Her bidrager demenskonsulenter med viden, inden eleverne møder plejehjemsbeboerne. Samarbejdet skaber værdi for både ældre og elever.

Casen viser, at samarbejdet fungerer bedst, når det prioriteres strategisk, understøttes af ledelsen, samt når frivillige mødes med klare roller, anerkendelse og tydelige rammer.

Roskilde Kommune

Social henvisning og brobygning

Mange borgere kæmper med sociale, mentale eller fysiske udfordringer, og indsatserne omkring dem er ofte opdelt på tværs af sektorer. Social henvisning adresserer netop denne udfordring ved at guide borgere videre til relevante tilbud og fællesskaber i lokalsamfundet. Det er en helhedsorienteret tilgang, hvor borgerens behov sættes i centrum, og hvor velfærdsprofessionelle får mulighed for at henvise til lokale aktiviteter og støtteformer, som rækker ud over de traditionelle indsatser.

En central rolle i indsatsen er brobyggeren, som borgeren henvises til af fagprofessionelle. Brobyggeren hjælper borgeren med at udarbejde en personlig plan og med at finde relevante lokale tilbud og fællesskaber, som borgeren kan blive en del af.

Samtalerne med borgere, der modtager social henvisning, foregår primært via praktiserende læger. Samtalen sikrer, at borgerne støttes tæt på deres hjem og i nærheden af de aktiviteter, de efterfølgende kan fortsætte med. Til indsatsen er der udviklet en samtaleguide samt arket “Min samtale”.

"Fokus ligger på borgerens egne drømme og ønsker for fremtiden – ikke på at føre dem hen til et sted, som systemet vurderer, er bedst for dem."

Assens Kommune

Strategisk og organisatorisk forankring af frivilligheden

Assens Kommune arbejder strategisk og organisatorisk med at forankre samarbejdet med civilsamfundet for at styrke livskvalitet og mindske ensomhed blandt ældre.

Indsatsen er politisk forankret i visionen “Det gode liv skaber vi sammen” og har skabt 4 frivillighedsprincipper:

1.   Civilsamfundet er en ligeværdig partner i udviklingen af aktiviteter på ældreområdet.

2.   Det skal være let at engagere sig

3.   Frivillighed bygger på lyst og engagement

4.   Alle kan bidrage med noget

Kernen i modellen er oprettelsen af en tværgående enhed med bl.a. forebyggelseskonsulenter, fællesskabskoordinatorer, demenskonsulenter og brobyggere, som har til opgave at forebygge ensomhed og styrke sundhed gennem aktiviteter og fællesskaber i tæt samspil med frivillige og foreninger.

Det handler om at finde frem til eksisterende fællesskaber, der passer til borgeren, understøtte frivillige initiativer, gøre det let at “finde ind i kommunen”, skabe nye fællesskaber på tværs af generationer, samt at støtte lokale aktiviteter som demenscaféer, seniorlivsmesse og frivilligt drevne aktivitetshuse.

Casen viser, at frivillighed ses som gensidig og relationsbåret og derfor arbejdes der aktivt med mindset, dialog, konfliktforebyggelse og lokal forankring, så fællesskaber bliver en integreret del af kerneopgaven på ældreområdet.

"Vi er ikke noget uden de frivillige – frivillighed skal være gensidigt givende for alle parter."

Guldborgsund Kommune

16 Åbne Mødesteder med attraktive aktiviteter og fællesskab

I Guldborgsund Kommune er der på kun tre år etableret 16 Åbne Mødesteder for seniorer fordelt i lokalmiljøerne. Initiativet udspringer af en stigende opmærksomhed på ensomhed og mental mistrivsel blandt ældre. Indsatsen er politisk prioriteret og bæres af en samskabende tilgang bl.a af to frivillighedskonsulenter, der arbejder tæt sammen med borgere, foreninger og lokale ildsjæle om at udvikle aktiviteterne.

Kommunens rolle er først og fremmest at skabe retning, understøtte og facilitere. Det betyder, at aktiviteterne vokser frem med afsæt i de ressourcer, idéer og behov, der findes lokalt. Guldborgsund Kommunes koncept om Åbne Mødesteder formår at samle både socialt sårbare og ressourcestærke ældre. Deltagerne oplever øget trivsel og bedre selvvurderet helbred, og mange får adgang til nye relationer og fællesskaber i deres nærområde.

"Det er vigtigt at forstørre og forstærke eksisterende fællesskaber, at invitere til mærkbare oplevelser sammen på tværs, og at skabe nye forbindelseslinjer og nye muligheder lokalt."

Casen illustrerer, hvordan en kommune gennem tydelig ledelsesopbakning, dedikerede medarbejder ressourcer og en åben, dialogbaseret tilgang kan styrke det lokale engagement og skabe bæredygtige fællesskaber med civilsamfundet som drivkraft.

Københavns Kommune

Relationel guidning - en ny vej ind i fællesskaber

"Vi skal have lukket øjnene op blandt medarbejderne og borgere i forhold til, hvad der er af fællesskaber i det nære lokale område."

Københavns Kommune har gennem en årrække arbejdet systematisk med at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt ældre ved at støtte dem i at finde vej ind i civilsamfundets fællesskaber. Med indsatsen Relationel guidning er ambitionen nu at styrke samarbejdet og koordineringen med lokale frivillige aktører og gøre tilgangen til en fast del af driften.

Indsatsen bygger på, at medarbejdere i hjemmeplejen motiverer og støtter borgerne i at tage små, overskuelige skridt ud i nye fællesskaber. Medarbejderne uddannes som ensomhedsambassadører og trænes i at håndtere den svære samtale, skabe motivation og arbejde struktureret med borgerens progression.

Samtidig arbejdes der på at styrke relationerne til civilsamfundet gennem fælles mødefora, seminarer og dialog om konkrete borgerforløb. En central udfordring har været at finde det rette match mellem borger og forening samt at skabe gensidig forståelse for hinandens rammer og arbejdsmetoder.

Kilde: Videnscenter om Handicap - Københavns Kommune

Denne artikel bygger på materiale udarbejdet af Resonans og er desuden inspireret af en artikel fra VPT, som kan læses på deres hjemmeside, hvor der også findes yderligere information om hver enkelt case: Læs artiklen hos VPT her.

Vidensbank

Flere artikler

Vi skriver artikler der kan hjælpe topledelser, bestyrelser, medarbejdere, borgere og erhvervsaktører med at lykkedes bedre - både sammen og hver for sig.

Positive fortællinger om den offentlige sektor
Formålet med Find & Forstør initiativet har været at lære af de mange ting, som fungerer godt. Modige, handlekraftige og engagerede mennesker i den offentlige sektor skaber resultater hver eneste dag, og det mener vi får for lidt opmærksomhed.
Duo-ledelse i praksis: Sådan styrker Hvidovre Kommune samarbejdet
I Hvidovre har ældreområdet og kultur- og fritidsområdet dyrket snitfladerne via konkrete og kortere samarbejder om frivillighed og fællesskaber for ældre medborgere i samspil med kommunens foreningsaktører fx udviklingen af en Seniorvenlig By
Inspiration til lokale treparter: Success med samskabelse afhænger af syv styringsfaktorer
Målrettet styring af lokal samskabelse er vejen til grøn omstilling, skriver forskere fra projektet GOGREEN, der på baggrund af casestudier i 28 lander udpeger syv strukturelle faktorer
Inspiration

Få seneste nyt om strategirealisering

Vil du gerne følge med i de seneste trends og udviklinger indenfor strategirealisering, så er vores LinkedIn-side det rette sted for dig.

Besøg os på LinkedIn