By Wildside
DanskPrint side facebook16x16.gif  twitter16x16.gif
 

Executive Coaching

I Resonans tilbyder vi coachingforløb målrettet top- og mellemledere, der har behov for nye input, afklaring eller kvalificeret med- og modspil.

Hvorfor coaching?
Som leder må du ofte stå i spidsen, når en forandring skal besluttes og implementeres i din organisation. Der skal træffes valg, som ikke altid er sort/hvide, og organisationen er afhængig af, at du kan mobilisere både motivation og retning. Udfordringerne er mange – både på professionelt og personligt plan, og de kan ikke altid deles med andre i din egen organisation. Gennem executive coaching i Resonans får du kompetent med- og modspil, som kan hjælpe dig til større indsigt, afklaring og handlekraft i rollen som leder i netop din organisation.  

Dit udbytte
Coachingforløbet er altid skræddersyet dine behov samt personlige og forretningsmæssige udfordringer. Din coach støtter dig, men udfordrer også vaner og tænkemønstre og tilbyder relevante ledelsesredskaber undervejs. Executive coaching i Resonans hjælper dig til at opstille mål – og nå dem!

Dit udbytte er bl.a.:

  • Redskaber til at drive forandringsprocesser effektivt og med bredt organisatorisk ejerskab
  • Realisering af forretningsmæssige og personlige mål gennem gennemtænkte handleplaner og opfølgning
  • Større bevidsthed om din personlige og professionelle fremtræden i organisationen
  • En tilfredsstillende balance mellem familie og arbejdsliv – og evne til at være nærværende og fokuseret der, hvor du er
  • Øget bevidsthed om dine ledelsesmæssige styrker og hvordan du bedst muligt bringe dem i spil
  • Øget dømme- og handlekraft i relation til konkrete forretningsmæssige problemstillinger 

Resonans’ coaches
Resonans’ coaches har solid erfaring med at hjælpe ledere og medarbejdere til at udvikle sig og agere, så deres styrker kommer i fokus og målene bliver nået. Nogle af vores coaches har klinisk erfaring og dermed stærke forudsætninger, når det gælder fx stresshåndtering. Andre har lang erfaring med ledelse og/eller lederudvikling, og kan dermed bidrage med kvalificeret modspil, rådgivning og redskaber undervejs i processen. Alle har erfaring som forandringsagenter og facilitatorer i offentlige og private virksomheder og kan dermed inddrage relevante erfaringer som konstruktivt med- og modspil. Vi lægger vægt på at skabe et optimalt match, så du får netop den coach, der personligt og professionelt matcher dine behov bedst.