Resonans’ ydelser bygger på banebrydende ny forskning og teori om, hvad der får mennesker og organisationer til at blomstre, omsat i praktiske værktøjer og metoder der skaber konkrete resultater.
Eksperter i løsninger I alt for mange år har vi troet, at man lærer af sine fejl og skal fokusere på sine svagheder. Hvad der fungerer fint, når vi har med teknik og maskiner at gøre, har imidlertid vist sig både langsomt og omstændigt, når det handler om mennesker og virksomheder.
Problemet med problemløsning er, at det gør os til eksperter i problemer frem for eksperter i løsninger. Og selvom mange tror det, så lærer vi ikke noget om succes ved at studere fejl.
Den positive spiral Vi gør noget andet. Selvom de fleste af vore opgaver går ud på at løse vigtige problemer og udfordringer for vore kunder, fokuserer vi på de positive afvigelser, største styrker og vigtigste talenter.
Vi gør jer med andre ord til eksperter i løsninger. Det skaber selvtillid og optimisme. Kreativiteten og innovationen vokser - og ambitionerne bliver større, når ledere og medarbejdere bliver klar over, hvad de er i stand til sammen.
Det kalder vi den positive spiral. Simpelt men effektivt!
|