By Wildside
DanskPrint side facebook16x16.gif  twitter16x16.gif

RESONANS

· Skaber vækst gennem positiv ledelse og læring
· Er et hold af fagligt stærke konsulenter
· Samarbejder med de dygtigste – i hele verden

 

Claus Thomsen


Bestyrelsesmedlem  

Claus Thomsen har i mere end 20 år fungeret som coach og virksomhedsrådgiver i Danmark og internationalt, med speciale i strategiimplementering og organisationsudvikling. Claus har bl.a. udviklet uddannelses- og udviklingskoncepter, som er oversat til 12 sprog og anvendt af mere end 500.000 ledere og medarbejdere i virksomheder rundt om i verden.

Claus er cand. merc. i strategisk planlægning og service management fra Handelshøjskolen i København (CBS), og har desuden supplerende managementstudier fra Indiana University i USA.

Han har gennem årene været forfatter og medforfatter til flere bøger om udvikling af menneskelige og organisatoriske ressourcer.

Claus har tidligere været direktør og medindehaver af konsulentfirmaet Promentor Management A/S, som han har været med til at opbygge fra grunden til afhændelsen i 1999, hvor firmaet bestod af mere end 100 konsulenter. I dag er Claus indehaver af konsulentfirmaet IntelleCap.

Claus har desuden en sportsmæssig karriere på olympisk niveau at trække på. Han har deltaget i de Olympiske Lege i tårnspring og har gennem årene vundet 45 Danmarksmesterskaber samt 5 Nordiske mesterskaber i udspring fra 3-meter vippe og 10-meter platform.