Resonans vokser, og vi har brug for en ny kollega. Du bliver del af en gruppe ambitiøse konsulenter med stærk faglighed og visioner om at gå nye veje sammen med vores kunder.
Vi har fokus på udviklingen af tre bundlinjer: Bedre forretningsresultater, passionerede medarbejdere og virksomheder, som bidrager til et bedre samfund.
Du kommer til at arbejde med nogle af Danmarks mest spændende virksomheder og bliver del af et innovativt miljø med et stærkt kollegialt fællesskab.
Vi søger en kollega, som:
- har minimum 4 års erfaring som konsulent, hvor du har skabt resultater sammen med private og offentlige virksomheder
- er god til at udfordre kunder og formidle sin faglighed
- har et stærkt netværk og har lyst og evne til at skabe og udvikle forretning
- har ekspertise inden for ledelses- eller organisationsudvikling og gode evner til at designe og facilitere udviklingsforløb
- har en akademisk baggrund
- trives i en performanceorienteret kultur med høj grad af selvledelse
Kontakt Lene Flensborg på lf@resonans.dk hvis du er interesseret.
Er du også interesseret i at udforske kombinationen af organisatorisk effektivitet og medarbejderengagement i jagten på global konkurrencedygtighed? Vi tror at styrkebaseret ledelse og Lean tilsammen har nogle af nøglerne til at lykkes med dette, og den viden vil vi gerne dele med dig.
Det vil derfor glæde mig, hvis du har lyst til at deltage i et fyraftensmøde hos Resonans om Styrkebaseret Lean. Det foregår torsdag d. 25. august kl. 16.00 - 18.00 på Hauser Plads 32, 1127 København K.
Vi ved, at virksomheder er nødt til at vække initiativ, kreativitet og passion hos medarbejderne for at være konkurrencedygtige i et globalt perspektiv – og en af vejene her til er et styrkebaseret fokus. Det viser sig nemlig, at medarbejdere, der bruger deres styrker hver dag, er langt mere engagerede og produktive. Vi ved også, at Lean siden 90’erne været en af de mest anvendte ledelsestilgange i Danmark – endda i så forskellige brancher som industriel produktion, administration og sundhedssektoren. Mange steder har Lean ledt til store gevinster, men desværre har op mod 70 % af Lean-forløbene aldrig opnået den kulturændring, der skal til for at få langsigtet succes med Lean. Det betyder, at effekten sander til og kun Lean-værktøjerne er tilbage.
Nogle virksomheder har imidlertid formået at indføre Lean med et fastholdt fokus på styrker og medarbejderengagement. Det har betydet en forankring af de dybere værdier bag Lean, der handler om ansvarliggørelse af medarbejdere, fokus på kundeværdi og løbende forbedringer. Når dette sker, så kan Lean lede til en helt ny medarbejder- og ledelseskultur, hvor medarbejdernes initiativ, kreativitet og passion bliver vækket. Det er hvad vi kalder Styrkebaseret Lean.
Resonans er i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet og Novo Nordisk i gang med et 3-årigt forskningsprojekt om Styrkebaseret Lean.
På fyraftensmødet vil ErhvervsPhD-forsker David Hansen fortælle om de første resultater fra projektet og fortælle om de konkrete metoder, der arbejdes med for at virkeliggøre Styrkebaseret Lean.
Hvis du ønsker at deltage, så send en mail til vores sekretær Britta Brylov på bb@resonans.dk senest fredag d. 19. august, også hvis du ikke har mulighed for at deltage.
Hvis du synes, at arrangementet lyder interessant for en anden i din organisation, er du velkommen til at invitere en kollega med.
Vi glæder os til at se dig!
Lean er vel nok den mest udbredte optimeringsmetode i det danske og internationale produktionsmiljø. Rigtig mange danske virksomheder har gennem de sidste 10-12 år arbejdet intensivt med at leane deres produktioner, og meget er opnået.
Men samtidig med at Lean har ført til store effektivitetsforbedringer, så oplever mange virksomheder i hvert fald to store udfordringer:
- Det har mange steder vist sig svært at skabe en bæredygtig forbedrings kultur, hvor medarbejdere tager metoderne og værktøjerne til sig som meningsfulde og relevante, og ikke som mere kontrol og standardisering
- Fordi Lean i sit udgangspunkt er problemorienteret, oplever mange at det ikke fører til reel innovation, men primært optimering af det allerede bestående.
I dette projekt vil vi sammen med DMS Production (tidligere NovoLet Production), Novo Nordisk undersøge og udvikle Styrkebaseret Lean som en metode til at skabe bæredygtige Lean forandringer.
Gennem de sidste 5 år har vi arbejdet sammen med DMS Production om at blive Best In Class i deres industri, og derfor er dette Ph.D projekt en naturlig videreførelse af dette arbejde.
Projektet er kommet i stand på foranledning af David Hansen, og er et joint venture mellem Resonans, DTU og Novo Nordisk.
Da vi anser projektet som overordentligt interessant for mange andre virksomheder er det vores hensigt at oprette et community på nettet, hvor vi vil formidle vores erfaringer og udvikling, ligesom vi håber at mange andre vil bidrage med deres.
Hvis du ønsker at være en del af dette, så bliv ven med os på Facebook, og deltag i udviklingen af projektet. I løbet af de næste par måneder vil vi oprette et egentligt virtuelt forum, hvor projektet vil blive formidlet.
Resonans har med virkning fra 1. juni indgået en udvidet leverandøraftale med Novo Nordisk A/S således at vi nu er godkendt til at levere ydelser indenfor kategorierne:
- Strategi, forretning og LEAN
- Lederudvikling
- Personlig udvikling
- Kommunikation
- Teamudvikling
I resonans er vi stolte og glade for at have vundet udbuddet om gennemførelse af Gentofte Kommunes lederudvikling i 2010 og 2011.
Efter en omfattende udbudsrunde, hvor 22 konsulentvirksomheder lagde tilbud ind blev resonans til sidst valgt.
HR Chef Ragnhild Christensen forklarer det således:
”Valget faldt på Resonans, fordi de fra starten har tunet sig rigtig godt ind på grundtankerne bag Ledelse i Udvikling. De stiller desuden med et erfarent og energisk konsulenthold, der er kommet med et meget overbevisende bud på, hvordan det kommende lederudviklingsprogram kan udfolde ledernes spørgsmål om ledelse i en strategisk ramme og på en spændende og dynamisk måde”.
Efter en lang udvælgelsesproces har Nordea valgt Resonans A/S som Preferred Supplier indenfor ledelses- og organisationsudvikling.
Ringsted Kommune har bedt Resonans og Falck Healthcare om hjælp til at få bragt sygefraværet i kommunen ned med 20 procent. Håbet er, at kommunen dermed kan spare 11 millioner kroner om året samtidig med at medarbejderne bliver gladere for at være ansat i kommunen.
De ansatte i Ringsted Kommune har i gennemsnit 28 sygedage om året, og det koster kommunen 55 millioner kroner i løn under sygdom hvert år. Sygefraværet i Ringsted Kommune er også højere end i sammenlignelige kommuner.
"Her og nu skal vi have alle dem, der kan, tilbage på arbejde. Fremadrettet skal vi skal have skabt arbejdspladser, der er så gode, at de ansatte er er meget mindre syge" siger Ringsted Kommunes kommunaldirektør Søren Lund Hansen om kernen i projektet.
læs mere her
Novo Nordisk har valgt Resonans som een ud af 7 virksomheder til at stå for one2one coaching i hele virksomheden. Ud af mere end 100 konsulentvirksomheder har Novo Nordisk altså valgt en lille gruppe på 7 virksomheder. Ud af denne gruppe har Novo Nordisk Resonans og 2 andre virksomheder som er clearet til at coache på alle niveauer i virksomheden.